
Velkommen til årgang 15/16
Endelig blev skolegården fyldt med biler igen. Alle proppet til med tasker, sko, støvler, dyne, plakater, lyskæder, cykel og mange andre ting. Mellem alt bagagen var der søskende, forældre og ikke mindst forventningsfulde elever til MSE årgang 15/16.
Velkommen til. Alle medarbejdere glæder sig og har sammen med håndværkere og lærerbørn brugt den sidste uge på at få skolen helt klar til jer 110 nye MSE’er.
De første par uger bruges på at ryste holdet sammen, intro til værksteder og faciliteter, opstart af fag, samt masser af fællessang, leg og samlinger der kan bringe MSE-ånden frem hos også dette hold.