Kreativitet og Håndværk
Her kan du lade din fantasi og kreativitet få frit spil. Både hvis du har fingerfærdighed og teknisk snilde.
Billedkunst
Faget er en fantastisk mulighed for at gå i dybden med dit kunstneriske gen. Du kan fordybe dig i teknikker og udtryk og du får en kæmpe viden om mulighederne i kunsten og mulig- hederne i farver. Vi arbejder med kvalitetsmaterialer og ”lag på lag” og ”proces” får en afgørende betydning for dit udtryk.
Tekstil og Design
Her skal vi arbejde med design og syning af forskellige former for beklædning. En af mulighederne er re-design af tøj/stof – hvor vi syr brugte ting om til nyt, så det bliver sjovt, ander- ledes og brugbart. Vi arbejder også med tilbehør som tasker, brocher, hårpynt og tørklæder. Herudover får du mulighed for at prøve kræfter med strikning, filtning og tryk på tekstiler og at eksperimentere med andre materialer som videobånd, plastic, slikposer og læder.
Mad m.m.
Her fordyber vi os i alt, hvad der har med mad at gøre. F.eks. kan vi komme ind på emner som grøn mad, eksotisk mad, æg, kartofler, chokolade og ”scoremiddag”, mad i naturen samt lækker mad. Du er også selv med til at komme med ideer til menuerne. Kokkefaget er for drenge såvel som piger.