Anderledes dage og uger
I løbet af skoleåret sker der meget andet end det, som står på dit skoleskema. Du kommer til at opleve:
- Teater og musikuge
- Friluftsture – med og uden overnatning
- Uger med projektopgave/selvvalgt opgave, fx lave film
- Praktik
- Kordag
- Fagdage
- Teater og foredrag
- Hele dage med dit linjefagshold
Der er også flere spændende aftenarrangementer på skolen.
Nogle er kun for os selv. Andre er også for forældre og skolens bagland.
To lejrskoler hvert år
Som elev på Midtsjælland Efterskole kommer du på lejrskole to gange om året. Hver vinter tager vi på vinterlejrskole i Norge med fokus på samvær og naturoplevelser. Turen går til Kvitaavatn i Norge, hvor den står på langrend og alpin samt selvfølgelig på masser af hygge og sjov i sneen.
Hvert forår tager vi på minilejre. Mini betyder små hold. Her vandrer, cykler eller sejler vi på små hold med 1-2 lærere og 8-15 elever.