Verdensborger

Vil du bruge noget af dit 10. klasses år til at arbejde med verdensborgerskab og global iværksætteri? Vil du forberede og deltage i en rejseoplevelse, hvor verden ikke kun er sort og hvid, men pludselig får en mangfoldighed af farver og nuancer? Vil du opleve at du kan være med til at gøre en forskel? Så er MSE´s nye verdensborgerfag noget for dig.

 

Faget og projektet er et samarbejde mellem MSE, Folkekirkens Nødhjælp ogKFUM og KFUK i Betlehem.

 

Verdensborger er et tre timers fag, hvis formål er at opnå viden om det land, vi skal besøge, lære om landets kultur og baggrund, samt lære at formidle viden og oplevelser til andre. Derudover ønsker vi, at du oplever, at man som ung kan være med til at gøre en forskel.
Undervisningen vil være en kombination af følgende emner: kulturforståelse, rejseliv- og planlægning og global iværksætteri, samfundsforhold og religionsdialog, sprogkundskaber og kommunikation.

 

I foråret rejser vi en uge til Israel, hvor vi skal:

  • Deltage i kulturmøde og samvær med unge palæstinensere.
  • Besøge bl.a. Betlehem og Jerusalem med fokus på de tre store religioner, samt besøge palæstinensiske og israelske organisationer, som arbejder for fred og sameksistens.
  • Der knytter sig en egenbetaling til rejsen ( i 2015 er det 6500 kr.)

FACEBOOK

Klik her for at læse mere på fagets Facebook side.

 

Verdensborgerfilm fra 2016-besøg

Verdensborgerfilm fra 2015-besøg

Kort om MSE

Midtsjællands Efterskole (MSE) er for dig, der både vil gå i skole for at lære noget og samtidig være en del af et godt og trygt – men også stærkt og udfordrende fællesskab.

Vi er 113 elever og 23 medarbejdere. Vi er en både boglig og praktisk/kreativ efterskole for 9. og 10. klassetrin. Vores fokus er på Friluftsliv & Natursport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF.

Find vej

Googlemap

Kontakt

Midtsjællands Efterskole
Tolstrupvej 29
4330 Hvalsø

Telefon: 46 49 60 96

Email: kontoret@mse.dk

Kontoret er åbent mandag til fredag kl. 08 – 15. Dog er telefonen lukket kl. 10-12.
Efter kl. 15 stiller vi telefonen om til lærerværelset.