Friluftsliv og Natursport

Holder du af at tage på ture i det fri, så skal du vælge linjefagene Friluftsliv eller Natursport. Her bevæger vi os til lands og til vands og får stjernestunder rundt om bålet efter en dag med udfordringer og strabadser i den fantastiske natur på Midtsjælland. Det er også her, du får mulighed for at dyrke flere ganske udfordrende sportsgrene. Mulighederne er mange.

Friluftsliv

2012_MSE_UV_Frilufsliv_(AdamGrønne)-024_CMYKHer er der udfordringer i det fri, i skoven, i åer og søer. Vi lære kanosejlads, forskellige paddeltag og kæntringsøvelser, arbejder med træklatring og tovbaner i de høje træer. Vi laver bål i al slags vejr med bålhygge og mad over bål. Vi overnatter i skoven i bivuakker eller under åben himmel, slår lejr i skoven i lavu og øver os i sporløsfriluftsliv. Vi øver os i bueskydning og øksekast. Der vil indgå svømmeprøve og redningsøvelser.

Natursport

Natursport er for dig, som både er til idræt indendørs og udendørs. Her kombinerer vi sport og friluftsliv i alle dets afskygninger. Vi bruger naturen omkring os, skoven, fjorden, å’er og søer eller bruger hallen. Vi spiller f.eks. boldspil, sejler i kano og kajak, skyder med riffel på skydebanen, løber orien- teringsløb, laver mad på bål, står på langrendsski eller tager en tur med overnatning. Der vil indgå svømmeprøve og redningsøvelser.

Idræt (Uden så meget natur)

2012_MSE_UV_Volleyball_(AdamGrønne)-007Har du lyst til at bevæge dig og få sved på panden? Kan du lide at konkurrere og har du viljen til at træne for at forbedre dig? Vil du gerne have det sjovt, samtidig med du får brændt nogle kalorier af og kommer i form? Så er idrætslinien noget for dig. Vi spille forskellige typer af boldspil, hvor vi arbejder med det tekniske og det taktiske. Derudover vil træningen altid indeholde opvarmning, styrke-, konditions- og koordinationstræning.

Kort om MSE

Midtsjællands Efterskole (MSE) er for dig, der både vil gå i skole for at lære noget og samtidig være en del af et godt og trygt – men også stærkt og udfordrende fællesskab.

Vi er 110 elever og 23 medarbejdere. Vi er en både boglig og praktisk/kreativ efterskole for 9. og 10. klassetrin. Vores fokus er på Friluftsliv & Natursport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF.

Find vej

Googlemap

Kontakt

Midtsjællands Efterskole
Tolstrupvej 29
4330 Hvalsø

Telefon: 46 49 60 96

Email: kontoret@mse.dk

Kontoret er åbent mandag til fredag kl. 08 – 15. Dog er telefonen lukket kl. 10-12.
Efter kl. 15 stiller vi telefonen om til lærerværelset.